Vores mission

At hjælpe organisationer med at se helheden, så medarbejdere kan være autentiske og præstere deres bedste fra deres sande selv. Når mennesker kan være sig selv på arbejdspladsen, blomstrer både trivsel og performance. Gennem gestaltens holistiske tilgang skaber vi varige forandringer, hvor alle dele af organisationen arbejder harmonisk sammen.

Vores grundlag

Gestaltpower blev grundlagt ud fra en dyb overbevisning om, at dialog og fællesskab er nøglen til stærke organisationer.

Stifter og leder af Gestaltpower voksede op i en familie, hvor fællesskab var nøgleordet. Uanset størrelsen af konflikter, var der altid et samråd, hvor alle fik lov til at sige deres mening og holdning. Denne evne til at være i dialog er blevet kernen i Gestaltpowers tilgang til organisationsudvikling.

Efter erhvervsuddannelse og bachelor valgte stifteren at dykke dybere ned i det menneskelige ved at tage en 4-årig diplomuddannelse i gestaltterapi fra Nordic Gestalt Institute. Denne unikke kombination af forretningsforståelse og terapeutisk træning har gjort det muligt at arbejde med både det kommercielle pres og de menneskelige dynamikker, der driver organisationer.

Gennem mange år har Gestaltpower været privilegeret at arbejde som rådgiver for virksomheder i Danmark, USA, England, Tyrkiet og andre lande. Den terapeutiske indfaldsvinkel kombineret med merkantil indsigt giver mulighed for at se tingene fra mange vinkler og finde muligheder selv i de sværeste situationer.

Vores filosofi: Det er ikke et problem - det er en udfordring.

Vores team

I takt med at Gestaltpower udvider, udvælger vi nøje de rette facilitatorer, som brænder for at yde deres bedste til vores kunder. Det handler ikke kun om at coache - men om en dyb menneskelig forståelse. Hver facilitator i vores team deler værdierne om helhedsorienteret udvikling, autenticitet og respekt for den enkelte.

Vi kombinerer ekspertise fra forretningsverdenen, sundhedssektoren og psykologiske fagområder for at give vores kunder de mest omfattende løsninger.

Styrken i at kombinere terapi og coaching

Gestaltpowers unikke kompetence ligger i kombinationen af psykoterapi og coaching. Når udfordringer ligger dybt i mønstre, relationer eller ubevidste dynamikker der hjælper terapiens indsigt med at forstå og bearbejde det, der holder organisationen fast. Når dette arbejde er gjort, sikrer coachingen, at teamet forbliver handlingsdygtigt og fortsætter fremad. Det er kombinationen af dybde og fremdrift, der skaber varig forandring.

Fortrolighed og anonymitet

Vi har gennem årene arbejdet med mange virksomheder og ledere, som ønsker anonymitet. Det respekterer vi fuldt ud, og det samme tilbyder vi alle vores kunder. Alt hvad vi taler om forbliver fortroligt. Tillid er fundamentet for effektivt coachingarbejde, og vi tager denne forpligtelse alvorligt.

Vores tilgang

Gestaltens "helhedsbillede" er unikt velegnet til organisatoriske udfordringer. I stedet for at fokusere på symptomer, hjælper vi teams med at integrere alle dele til en stærkere helhed.

Sådan arbejder vi:

Dialog som fundament Vi tror på, at alle skal høres. Hver stemme i organisationen har værdi, og det er i dialogen mellem forskellige perspektiver, at de bedste løsninger opstår.

Her-og-nu fokus Vi fokuserer på det, der sker lige nu mellem teammedlemmer. Dette skaber umiddelbare muligheder for ny forståelse og bedre samarbejde.

Både hjerte og hjerne Vores kombination af merkantil forståelse og terapeutisk træning giver mulighed for at forstå både det kommercielle pres og de menneskelige dynamikker. Vi ser begge dele - fordi begge dele er vigtige.

Udfordringer, ikke problemer Vi møder hver situation med nysgerrighed: Hvad kan vi lære? Hvor er mulighederne? Hvad vil der ske, hvis vi vender det på hovedet?

Vores kompetencer:

Stifter af Gestaltpower har store krav til at alle på teamet har en forståelse af dynamikken i en organisation. At både den forretningsmæssige del er lige så vigtig som den enkelte medarbejder. Suhail Anwar har selv været aktiv i erhvervslivet så har forståelse for processerne.

  • Erhvervsuddannelse og Bachelor i Administration fra Niels Brock i 2000

  • Certificeret fra Nordisk Gestalt Institut med en 4-årig Gestaltterapeut og Coach uddannelse i 2008

  • International erfaring som konsulent og coach fra Danmark, USA, England, Tyrkiet m.fl.

  • Specialiseret i teamdynamik og organisationsudvikling

  • Løbende professionel udvikling inden for EAP og trivsel

  • Er frivillig terapeut og coach for Cafe Exit, et program for tidligere indsatte.

Vi tror på:
  • At dialog løser det meste

  • At fællesskab skaber stærkere resultater

  • At der altid er en mulighed - selv når det ser håbløst ud

  • At fortrolighed er grundlaget for tillid

  • At autenticitet på arbejdspladsen skaber både trivsel og performance

  • At udfordringer er invitationer til vækst

Vi spænder vidt med erfaringer fra over hele verden. Se vores internationale præsentation her.